Byggepladsindretning
Byggepladsen på Trindholmsgade 2
Grunden på Trindholmsgade er meget
smal og lang, hvilket giver visse udfordringer i forbindelse med indretning af
byggepladsen.
På byggepladsen er der markeret plads
til skurvogn, affald, materialer, 2 stk. vand/bland, manitou, værktøj, muld,
jord og 2 stk. plads til mobilkran. På pladsen er der 3 steder, hvor der er WC
muligheder. Det ene af WC’erne er placeret i skurvognen, og de andre to er
placeret ude på pladsen.
På grund af den begrænsede plads på grunden, så har jeg valgt at parkeringen skal være på en anden grund, på modsatte side af vejen. Her vil der være plads til at arbejderne kan parkere, og så gå de sidste få meter hen til skurvognen, for at skifte tøj, eller at komme ind på byggepladsen.
Jeg har derfor også
valgt at der ikke skal kørers på grunden med lastbiler eller biler, så derfor
behøver der ikke at være plads til indkørsel og udkørsel, eller markeringer for
kørselsretning. Lastbilerne får så en last plads, hvor materialerne så lastes
hen over hegnet, og ind på den anden side af hegnet, hvor materialerne bliver
opbevaret. Fra last pladsen, er det muligt at afhente affald, og få det fjernet
fra pladsen.
Jeg har valgt at der skal være en
mobil kran på pladsen, for nemmere at kunne nå mest muligt af bygningen, og nå
hele byggepladsen, uden at den skal være ekstremt høj. Desto højere en kran er,
jo mere vejer den, og den er dyre at leje. Det kan heller ikke svare sig at
have en højere kran end der er brug for, når man ved en mobil kran, bare kan
flytte den der hen, hvor der er behov for det.
Rundt om bygningen er der 2 meter
stilads. Ved dette byggeri gælder reglerne for taghældning under 15 grader v.
3,5/5m (der skal opsættes et rækværk eller andre alternativer for at sikre mod
nedstyrtning og gennemstyrtning ved arbejde og færdsel på tage). Ved opsætning
af rækværk eller anden form for afspærring, skal den placeres 2 m fra kanten.
På tegningen kan der aflæses
mængden af lux som der bliver brugt de forskellige steder på pladsen, alt efter
hvilket formål de skal bruges til. Forklaring på lux kan læses længere nede i
dokumentet.
Byggepladsindretning
Inden bygherren sætter arbejdet i
gang på byggepladsen, skal bygherren anmelde byggepladsen til AMID (Arbejdsmiljø
i Danmark) hvis arbejdet varer over 30 arbejdsdage, hvis der er mindst 20
ansatte beskæftiget samtidig, eller at den formodede arbejdsmængden overstiger
500 manddage (bemandings dage). På byggepladsindretningstegningen kan følgende punkter ses/aflæses:
- Adgangs-, transport- og flugtveje (adgang til pladsen, køreveje, gangveje, trapper og trappetårne, stiger, flugtveje, elevator, skurby, belysning, orden og ryddelighed, afgrænsning af byggepladsen og skiltning).
- Kran, hejs og stilladser.
- Afsat plads til materialedepoter, midlertidige værksteder og affaldscontainere.
- Afsat plads til velfærds foranstaltninger.
- Tilslutning til el, vand og kloak.
- Alarm-, brand-, rednings- og førstehjælps udstyr.
- Adgangs-, transport- og flugtveje angives på byggepladstegningen og suppleres med en skriftlig beskrivelse. Dette gælder også for fx lodrette adgangsveje i bygninger og for adgangsveje på de enkelte etager.
- Angivelse af færdseslområder.
- Angivelse af områder med flere arbejdsgivere
Indretning af skurvogn:
·
Der skal være velfærdfaciliteter, hvis man
arbejder alene på en opgave i 4 dage eller mere.
·
Hvis de ansatte begynder eller afslutter den
daglige arbejdstid et andet sted end på byggepladsen, så er der ingen krav til
skurvogn.
·
Hvis arbejdet støver meget, er meget varmt,
medfører stor fysisk anstrengelse eller risiko for kontakt med sundhedsfarlig eller
smittefarlige stoffer eller materialer, skal der være adgang til brusebad og
omklædning. Mandskabsskure til <x> personer med toilet, bad, håndvaske,
omklædnings faciliteter samt spise plads. Mindst 1m2 toilet. Mindst 1m2 pr.
Person + 1m2 tillæg samt et vindues areal svarende til mindst 10% af gulv
arealet, er kravene til spise faciliteterne i skurvognen. Omklædningen skal bestå
af mindst 1m2 for hver person, 2 skabe til hver person, bænk, mulighed for at tørre
tøj, 1 håndvask pr. 5 personer og 1 brusebad pr. 10 personer, samt at
skurvognen skal være isoleret med termoruder.
·
Møde- og kontorskur til afholdelse af byggemøder
mv. Skuret skal indeholde møderum mv. til <x> personer samt <x>
separate kontorer med <x> stk. kontorpladser. Skuret skal være udstyret
med toilet, håndvask og te køkken med køleskab.
·
(Hvis man på forhånd ved at firmaets opgave
højst varer 14 dage med maks. 4 personer, så må der gerne bruge mobil letvogn.)

Skure, pavilloner o.l., herunder skurvogne,
med velfærdfaciliteter skal være placeret, hvor de er mindst muligt udsat for
ned styrtende materialer, støv og anden luftforurening, støj, vibrationer,
ildelugt m.v.
·
Skurene m.v. skal være opstillet stabilt med
vandrette gulve. Der skal være opsat forsvarlige trapper fra døre til terræn,
og alle døre til det fri skal åbne udad.
Vinterforanstaltninger:
I perioden 1. november til 31.
marts gælder følgende aktiviteter på byggepladsen:
·
Snerydning, grusning og afisning.
·
Beskyttelse af materialer mod frost.
·
Foranstaltninger mod nedbør.
·
Lukning af facadeåbninger med plastikbetrukne
rammer eller lignende.
(Inddækket stillads med net kræver ikke
samme antal af befæstninger som stillads inddækket med presenning.)
Belysning:
Belysningen må ikke blænde, give reflekser
eller medføre generede varme. Anbring altid lys fra mindst 2 sider, da det
hjælper mod dybe skygger.
lux (symbol: lx) er SI-enheden for
belysningsstyrke og måler lysflux per arealenhed.
1 lx = 1 lm/m2, hvor lm
er lumen.
Nedenunder ses bestemmelsen af Lux
(målingen af lys):
Belysningstabel
|
|
Orienterings lys
|
25 lux
|
Groft arbejde
|
50 lux
|
Mere krævende arbejde
|
100 lux
|
Overdækket arbejdsplads
|
200 lux
|
Montagearbejde
|
300 lux
|
Præcisionsarbejde
|
500 lux
|
Affald:
·
Man skal bortskaffe materialer og affald i
henhold til affaldsregulativet for den pågældende kommune. Det skal være muligt
at kunne tømme.
·
Særlige regler og foranstaltninger i forbindelse
med affaldshåndtering af asbest, epoxy- og isocyanatprodukter samt PCB.
Herunder spild, Tom emballage, brugt arbejdstøj m.m.
·
På byggepladsen skal der, hvis bygningen er over
2 m. fra underlaget og op til kanten på taget være op- og nedhejsning af
materialer m.v. og rør til nedstyrtning af affald.
·
Afskaffelsen af affald skal ske så tæt på bygningen
som muligt, for at affaldet skal transporteres så kort en afstand som
muligt.
Taghældningen (færdsel på tag):
·
Ved dette byggeri
gælder reglerne for taghældning under 15 grader v. 3,5/5m (der skal opsættes et
rækværk eller andre alternativer for at sikre mod nedstyrtning og
gennemstyrtning ved arbejde og færdsel på tage).
·
Ved opsætning af rækværk eller anden form for
afspærring, skal den placeres 2 m fra kanten, lige som der ses på billedet.
·
Over 2 meters højde, så forsynes taget med
rækværk, skærm, net eller lignende, for at sikre færdsel på taget.
Flugtveje:
·
Adgangsveje, døre og flugtveje skal til enhver
tid holdes frit passable og kunne benyttes uhindret og så direkte som muligt
fører til et sikkert område.
·
Afhængig af arbejdets art, størrelsen på
byggepladsen, så skal der være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange
placeret sådan at alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i
sikkerhed. (Elevator accepteres ikke som
flugtvej)
Førstehjælp, alarmsystemer m.v.
·
Arbejdsstedet skal være forsynet med passende
brandmateriel og rednings udstyr samt fornødne hjælpemidler til førstehjælp i
ulykkestilfælde.
·
Førstehjælps kasse, øjneskyl, brandslukker og
andre førstehjælps redskaber skal være placeret både i midten af byggepladsen og
skurvognen, for at gøre dem mest mulig tilgængelig.
·
Der skal sikres, at der er særligt oplært
personer, der på hvilket som helst tidspunkt kan yde førstehjælp.
·
De beskæftigede skal på arbejdsstedet have
adgang til at benytte telefon, hvilket skal sikre at de beskæftigede, der
kommer til skade, eller som pludselig får et ildebefindende, kan bringes til
læge.
Stationære arbejdssteder:
·
På byggepladsen er der krav om at stationær
arbejde ved rundsav, bukkebord, gevindskærermaskine og andet arbejde, som man
udfører på samme sted i længere tid, skal foregå i bygning, skur eller telt
eller som minimum under læ skærm med halvtag eller lignende.


Hej Kathrine
SvarSletSuper godt arbejde!! meget dybdegående og grundigt, hvor du behandler grunden og dens udfordringer, og stiller dig kritisk til hvad der kan lade sig gøre og ikke.
MVH Birgitte