Teglsten

Mursten



Ydervæggene i kontorbygningen, skal være bygget, sådan at de er vejrbestandig, varmeisolerende, lydisolerende, vindtæt, bærende og stabiliserende, brandsikker, samt være lette at vedligholde.

Jeg har valgt at benytte mig af røde mursten fra serien BASIC 4-outdoor serien, da denne sten har mange af de egenskaber, som jeg søger til mine ydervægge.
BASIC 4-outdoor er en serie af blødstrøgne mursten til udvendig vandskuring. Stenene er baseret på en optimeret lerblanding og produceres med mørtellomme og 4 facader.

https://www.randerstegl.dk/dk/mursten/produkt/rt915-basic-4-outdoor



Muren skal opbygges af tegl i mønsteret halvestensforbandt, facader kan være opmuret i forskellige forbandter, og det betyder, at der fx er brugt skiftevis hele (løbere), halve (kopper) og kvarte (petringer) mursten i et mønster. Murstenens størrelse er ret fastlagt. Størrelsen på den enkelte mursten er:

  • Længde 22,8 cm
  • Bredde 10,8 cm
  • Tykkelse 5,4 cm

Disse mål varierer dog lidt, da teglsten ikke er fuldstændigt nøjagtige, efter de er brændt. Men opmuret skal 3 mursten plus 3 fuger give 20 cm i højden og en mursten plus en fuge skal være 24 cm i længden og 2 murstens bredder + 2 fuger skal give 24 cm, som jo er en murstens længde. Man siger, at alle vandrette mål skal kunne gå op i moduler på 30 cm, hvor det mindste delmål er 6 cm. Stort set alt byggeri i Danmark er baseret på modulmålene for mursten.

Når der mures, kaldes hvert lag for et skifte, altså skifte 1, skifte 2 og skifte 3 osv. Der sættes snore for hvert 3. skifte, så der bliver muret præcist op idet overkanten af stenen ligger så lige som muligt i højden på den stramme snor. De vandrette fuger imellem alle skifter, lejefugerne, eller længdefugerne har en højde på 12 mm. Ujævnheder i murstenene optages i fugerne så man får det samlede skiftemål på 20 cm for 3 mursten + 3 lejefuger. De lodrette fuger mellem stenene hedder stød- eller studsfuger. De har samme mål som lejefugerne, nemlig 12 mm.


Jeg har valgt at de røde mursten ikke skal være synlige, men at bygningen skal have en pudset overflade. Jeg vil vælge kalkcementmørtel (eller KC-mørtel), som puds til ydervæggene. Ved at bruge kalkcementmørtel, så vil facaden efter at være blevet pudset, være hvide. Hvis ikke den ønskede hvide farve fremgår efter pudsning af væggene, så er det muligt efterfølgende at kalkmale facaderne/bygningen den ønskede hvide farve.
De fleste mure af mursten/tegl kan pudses, men pudsen binder bedst på de røde hånd- eller blødstrøgne sten (har en lidt ru overflade).
Det kan i nogle tilfælde være et problem at få pudsen til at hæfte på gule, nye sten, der er maskinstrøgne (glat overflade).


Fordele ved at pudse facaden:
  • Pudsen danner en god bund for en efterfølgende overfladebehandling med maling eller kalk.
  • Hvis muren er angrebet af murbier, vil en pudsning sætte en stopper for problemet.
  • Pudsen kan yde en vis beskyttelse af facaden mod vejr, vind og murbier.


Konstruktion

I opgaven står der at ydervæggen skal have mursten som er klimaskærm og letbeton bagvæg, derfor har jeg valgt netop denne konstruktion. Den har en levetid mellem 60-120 år.
Den ydervæg jeg har valgt er 330 mm tyk. Væggen er opbygget af følgende mål:
  1. udvendig puds 10 mm
  2. tegl 108 mm.
  3. isolering 190 mm. 
  4. Beton 150 mm. 
  5. gips 10 mm
  6. puds 10 mm


Udvendig puds

Valg af ydervæg struktur

Jeg har valgt at ydervæggene skal fremstå moderne, enkle, derfor skal væggene være pudset med hvidt puds, så de får vægstrukturen = (wall texture stucco) som ses på billedet nedenunder. 

Kalkcementmørtel

Kalkcementmørtel (eller KC-mørtel) blandes af kalk, sand og cement. Blandingsforholdet angives med tal for vægtforholdet mellem de tre bestanddele. En KC 50/50/700 er en mørtel blandet med 50 kg kalk, 50 kg cement og 700 kg sand. I dag kan man både købe mørtel som vådmørtel eller tørmørtel. Vådmørtel består af kalk og sand, som holdes fugtigt i lufttætte plastposer, så det ikke hærder af. Vådmørtel er blot en kalkmørtel, der som regel skal tilsættes cement for at få en tilpas styrke. Tørmørtel er derimod en kalkcementmørtel (kaldes også KC- eller blandingsmørtel) af kalk, cement og sand, der blot blandes med vand for at være brugbar.

Kommentarer

Populære opslag